Annonce

Annonce

Annonce

Følg med på Facebook

Bombe: Dembélé forlænger ikke med Barca!

Transfermarked - 29. december 2021




Bombe: Dembélé forlænger ikke med Barca!

© Getty Images


Barca og Ousmane Dembélés bagland har længe lagt i forhandlinger om at forlænge franskmandens kontrakt og det har egentligt været positive meldinger de seneste par uger. Det har hele tiden været lønnen, som Dembélé ikke har været tilfreds med, men det kom frem for et par uger siden, at parterne var ved at nå hinanden.

Barca er klar over, at Dembélés kontrakt udløber til sommer. Derfor kan han fra fredag begynde at forhandle frit med de klubber han ønsker og det scenarie har Barca ikke ønsket hvorfor klubben har skruet op for tempoet og bedt Dembélé komme med et svar på det tilbud, klubben har budt ham på.



Nu fortæller journalisten Gerard Romero fra RAC1, at Dembélé ikke forlænger sin kontrakt. Man kan simpelthen ikke blive enig og samtidig fortæller Romero, at Barca er klar til at acceptere tilbud på omkring 50 millioner euro i januar for Dembélé, da de ikke ønsker, at han skal forlade klubben gratis til sommer.

Barca har hele tiden haft for øje, at Dembélé kan smutte gratis til sommer, da hans kontrakt altså udløber, men i og med at klubben har investeret enormt i ham tilbage i 2017, og da han stadig har en god alder og en masse kvalitet, ønsker klubben ikke at han skal smutte gratis. Hvis det ender med, at kontrakten ikke bliver underskrevet, så kan sagen tage en voldsom drejning om en uge.

Det er nemlig rygtet, at Barca ikke kommer til at give spilletid til Dembélé, da klubben således ved, at han smutter til sommer. I stedet vil man give mulighederne til øvrige spillere og det betyder, at Dembélé ikke kommer til at spille kampe i et halvt år og det kan i sidste ende få betydning for hans deltagelse ved VM.



Da Dembélés agent og Barca mødtes i dag bad agenten om en løn på 40 millioner euro årligt og en bonus for at forlænge på 20 millioner euro. Det afviste Barca på stedet.

Taget i betragtning af, at forhandlingerne brød totalt sammen på dagens møde, er det urealistisk at tro, at en kontraktforlængelse finder sted inden nytår. Det var ellers Barcas håb, men Dembélé har altså holdt fast i ønsket om en højere løn, hvilket Barca ikke kan tilbyde ham. Dembélé selv ønsker at forlænge, men han kræver altså en alt for høj løn.

I forhold til en potentiel købende klub vil det være et kæmpe boost at få en skadesfri Dembélé ind på holdet til januar, men omvendt vil man altså kunne spare 50 millioner euro (givet at det bliver prisen på ham) såfremt man venter til sommer med at købe ham.



Lynsøg Barca-nyheder





Ugens mest læste

Seneste nyheder