Annonce


Annonce

Annonce

Barca knokler for at registrere Vitor Roque

Nyheder - 2. januar 2024




FC Barcelona har hentet Vitor Roque til klubben, men han er endnu ikke registreret. La Liga har endnu ikke indskrevet brasilianeren som en del af Barcas hold, men der er kontakt mellem parterne og for nu ligner det, at Roques første registrering bliver i form af en lejeaftale.

Som bekendt har Barca en sag kørende med Libero, som egentlig stod til at skulle betale klubben 40 millioner euro. Disse penge ville give Barca nok luft til at registrere Roque, men pengene er ikke kommet og klubben har i mellem tiden valgt at sagsøge firmaet og indledt snakken med andre selskaber til at opkøbe 10% af Barca Studios.

Derfor har Barca endnu ikke fået registreret Vitor Roque og som det ser ud lige nu, så lader det til at Roque bliver indskrevet som en lejet spiller. Det meddeler Jijantes i dag, der dog også fortæller, at Barca og La Liga taler sammen i håbet om, at det hele kan ende med en permanent registrering.

Lejeaftalen ville i så fald løbe frem til den 30. juni 2024, hvorefter Barca helt sikkert vil kunne registrere brasilianeren. Men lige nu må han væbne sig med tålmodighed, da han på papiret pt. ikke er berettiget til at spille torsdag aften ude mod Las Palmas. Barca tror dog på, at alt falder på plads inden da således at Xavi kan benytte sig at sin nye angriber. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Barca knokler for at registrere Vitor Roque

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder