Annonce


Annonce

Mest læste denne uge

Annonce

Derfor har Barca ikke truffet en træner-beslutning

Nyheder - 2. april 2024




FC Barcelona går lige nu en fremtid i møde uden at have nogen decideret plan. Sportsdirektør Deco er godt i gang med at finde ud af hvilke spillere, der er mulige at hente, og hvilke spillere, klubben gerne vil af med. Desuden skal man også holde fingeren på pulsen i forhold til de udlejede spillere.

Men en afgørelse kan Deco af gode grunde ikke komme frem til endnu. FC Barcelona ved ikke hvem der sidder på bænken når næste sæson går i gang. Klubben er i snak med flere trænerkandidater, men målet er stadig at overtale Xavi til at blive og derfor har Joan Laporta ikke truffet nogen beslutning endnu.

Jo hurtigere man får kørt en træner i position, jo bedre betingelser har både træneren og klubben forud for næste sæson. Men Laporta er villig til at løbe risikoen i håbet om, at Xavi ombestemmer sig og alligevel bliver i FC Barcelona. Til gengæld skulle det kræve noget ekstraordinært fra Xavi før han vælger at blive.

En af kravene er, at Xavi gerne vil kunne styrke sin trup markant. Han vil ikke smide hele ansvaret over på unge spillere som Cubarsí og Lamine Yamal - han vil have erfarne verdensklassespillere til at trække læsset og have de unge til at sprudle uden at løbe rundt med ansvar. Det ser dog svært ud for Barca at imødekomme Xavis krav, da der simpelthen ikke er penge nok til at gå ud og investere stort.

Derudover vil Xavi heller ikke vente til sidste øjeblik af transfervindue for at lukke spillerhandler som man har set det lige siden han kom til klubben. Som bekendt ønskede han enten Joshua Kimmich eller Martin Zubimendi i sommers, men måtte nøjes med Oriol Romeu. Den ambition matcher ikke Xavis egen ambition selvom han har fuld forståelse for klubbens situation.

Sker der ikke noget drastisk frem mod sæsonens afslutning, så tror Xavi ikke på, at han kan skabe en trup, der for alvor kan konkurrere om alle titlerne hvilket er hans eget ønske. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Derfor har Barca ikke truffet en træner-beslutning

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder