Annonce


Annonce

Mest læste denne uge

Annonce

Avis: West Ham nærmer sig Martin Braithwaite

Transfermarked - 30. juli 2021




Der tales lige nu om avancerede forhandlinger mellem de tre involverede parter, Braithwaite, Barca og West Ham. Martin Braithwaites fremtid ser ikke ud til at være i Barca og avisen Sport beretter således at en aftale meget snart kan lukkes. Barca modtager en transfersum på 15 millioner euro for danskeren.

Helt konkret skulle Barca og West Ham være enige mens Martin Braithwaites kontrakt stadig er ved at blive forhandlet på plads. Helt som planen forlød, så dukkede Braithwaite for nyligt op i Barcelona til den nye sæson og han rejste straks med holdet til Tyskland, hvor de i morgen møder Stuttgart i en træningskamp.

I mellem tiden arbejder Braithwaites bagland dog på at få en kontrakt på plads med West Ham, melder avisen. Det berettes desuden, at det er lønnen, som Braithwaite ikke er tilfreds med. Han ønsker at tjene mere end hvad West Ham i første omgang har tilbudt ham og hvis The Hammers kan smide mere på bordet, så kommer skiftet meget snart til at gå igennem.



Til gengæld kræver det hurtig handling, da flere klubber holder øje med Braithwaites situation. Set med Barca-briller håber man på, at West Ham og Braithwaite meget hurtigt finder hinanden så transferen kan blive kørt igennem og Barca kan komme videre på listen over mulige salg og udlejning.

Braithwaite har i dag kontrakt til 2024 i Barca og selvom den 30-årige dansker drømmer om at slå til i Barca, så ser det ikke ud til at blive tilfældet. Barca mangler penge og er nu ved at kunne indhente 15 millioner euro, som i det store billede ikke er meget for en klub som Barca, men dagens omstændigheder betyder, at de millioner luner gevaldigt.

Martin Braithwaite har siden skiftet fra Leganés til Barca spillet 53 kampe og scoret otte mål. På det danske landshold har han i alt spillet 56 kampe og scoret 10 mål. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Avis: West Ham nærmer sig Martin Braithwaite

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder