Annonce

Annonce

Annonce

Følg med på Facebook

Raheem Sterling: Jeg er åben for udlandet

Transfermarked - 15. oktober 2021




Raheem Sterling: Jeg er åben for udlandet

© Getty Images


Raheem Sterling har længe været sat i forbindelse med et skifte til Barca og nu åbner han selv op for at forlade England, hvor han tidligere har tørnet ud for Queens Park Rangers og Liverpool før han tog til Manchester City i 2015.

I denne sæson har han ikke været fast mand på Pep Guardiolas City-mandskab og derfor lufter han lige nu tanken om at prøve at spille fodbold i et andet land. Og her kommer Barca ind i billedet såfremt de oprigtigt har tænkt sig at gøre brug af interessen i den engelske landsholdsspiller.

- Hvis der dukkede en mulighed op for at spille flere kampe et andet sted, så vil jeg være åben for det. Som en engelsk fodboldspiller kender jeg kun til Premier League, men jeg har altid tænkt 'Måske en dag ville jeg elske at spille i udlandet og tage imod udfordringen', fortæller Sterling ifølge The Guardian.



Efter at have scoret 30 mål i 51 kampe for Manchester City i 2019/20, scorede Sterling blot 14 mål i sidste sæson. Han er i denne sæson blevet henvist mere til bænken end tidligere på grund af købet af Jack Grealish og nu åbner han altså selv op for at skifte til en udenlandsk klub.

- Jeg er ikke glad hvis ikke jeg leverer godt og bliver sendt ud af spil. Hvis jeg skal være glad, så kræver jeg af mig selv, at jeg spiller fodbold og scorer mål. Derudover skal jeg også nyde mig selv ude på banen, forklarer han videre.

Ifølge Transfermarkt har Raheem Sterling en markedsværdi på 90 millioner euro. Men Barca betaler næppe den pris. Beløbet er så højt, da Sterlings kontrakt først udløber i 2023 samtidig med at han har en god fodboldalder på 26 år og der er derfor masser af bold i ham endnu.



Lynsøg Barca-nyheder





Ugens mest læste

Seneste nyheder