Annonce


Annonce

Mest læste denne uge

Annonce

Xavi-effekten begynder at kunne ses

Nyheder: Af Anders Mathiasen - 16. januar 2022




Det ser ud til, at det er lang tid siden, men der er ikke engang gået to måneder siden Xavi fik sin debut som træner for Barca. Xavi mødte et hold, der var i værre stand, end det så ud til, og begyndelsen har ikke været let for ham. Han har haft uheld, mange afbud og endda et Covid-udbrud der alle har sat en stopper for, at han kunne arbejde med holdet, som han ville.

Nu, hvor man har hentet både Ferran Torres og Dani Alves, fået Pedri og Ansu Fati tilbage fra skade, og efter flere ugers arbejde, begynder Xavis Barça at vise sit ansigt. De tegn man den seneste tid har set i holdet, begynder nu at udvikle sig til noget, der skaber forhåbninger i Barca.

Den såkaldte 'Xavi-effekt' begynder med andre ord at kunne ses. Det viser sig i holdets spil og tilgang til kampene, men også i de nervøse miner, det genererer i såvel Madrid som hos dem, der tidligere var tilhængere af Ronald Koeman som træner og Bartomeu som præsident. For med Xavis begyndende effekt på holdet, bliver Koemans evner som træner også udstillet, og det bliver med andre ord synliggjort, at Koemans Barca spillede uden systemer og taktiske opsætninger. Med Xavis opvækst i La Masia er han vokset på med Tiki-Taka gennem modermælken, og det er det, han nu implementerer i holdet.

Kampen forleden mod Real Madrid viser, at Barca nu igen kan konkurrere med de største hold i La Liga, noget de har haft svært ved i et stykke tid. Barca dominerede kampen mod Real Madrid, og man fortjente i høj grad en sejr. Hvis ikke indsatsen mod Real Madrid skaber optimisme, bør det faktum, at man har fået Ferran Torres, Ansu Fati og Pedri ind i truppen, og at man igen har en kompetent træner, der viser vejen. Fremtiden for verdens bedste fodboldhold synes med andre ord lys.

Næste gang Xavi-effekten skal vise sig i holdet er på torsdag den 20. januar, hvor man møder Athletic Bilbao på udebane i 1/8 finalen i Copa Del Rey. Kampen fløjtes i gang kl. 21:30 på San Mamés. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Xavi-effekten begynder at kunne ses

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder