Annonce


Annonce

Annonce

Camp Nou viste sin utilfredshed med Dembélé

Nyheder - 18. februar 2022




I løbet af januar gjorde Ousmane Dembélé sig mere og mere upopulær blandt Barcas fans. Stod det til præsident Joan Laporta, så var franskmanden aldrig blevet sendt på banen i går. Men hans kvaliteter er ikke til at sætte en finger på og rent sportsligt er han en vigtig brik på holdet og derfor bruger Xavi ham fortsat.

Dembélé vil ikke forlænge i Barca medmindre at klubben giver ham en høj løn, som i øjeblikket ikke er muligt. Derfor ville klubben sælge ham, men det afviste han også for at kunne forlade klubben på en fri transfer til sommer. Det har i den grad irriteret Barcas fans, at han fortsat får spilletid for Barca, som han ikke ønsker at forlænge med.

I går havde Barca brug for noget kvalitet i angrebet mod Napoli og derfor blev Dembélé sendt på banen. Og det kunne han mærke. Straks som han satte sin fod inde på banen gik pibekoncerten i gang og ved hver boldberøring gik den i gang igen før den blev erstattet af klapsalver når en anden spiller modtog bolden. Der var da også nogle klapsalver rundt omkring på Camp Nou som kampen skred frem, da det var tydeligt at se, at Dembélé kæmpede for holdet.

Xavi var ellers ude og fortælle efter sidste uges kamp mod Atletico Madrid, at nu har man vist sin utilfredshed med Dembélé og nu skal man forsøge at støtte op om holdet og stoppe det. Xavis ord havde dog overhovedet ingen virkning og i stedet steg volumen straks som Dembélé trådte ind på fodboldbanen i går.

Barca har nu to svære udekampe i træk og her bliver der utvivlsomt brug for Dembélé. Det er kampe mod Valencia og dernæst returkampen mod Napoli. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Camp Nou viste sin utilfredshed med Dembélé

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder