Annonce


Annonce

Mest læste denne uge

Annonce

Stort interview med Ousmane Dembélé

Nyheder - 6. september 2022




Over en længere periode var der kold luft mellem FC Barcelonas ledelse og Ousmane Dembélé, da han ikke tog imod klubbens tilbud om en kontraktforlængelse. I dag er der ro på de indre linjer, han får masser af spilletid og har været en stærk brik under Xavi.

I et eksklusivt interview med avisen Sport tager Dembélé bladet fra munden og taler ud om mange forskellige emner. Vi bringer dig interviewet på dansk her.



Det ser godt ud, Ousmane...
- Jeg synes, at vi har fået en god start. Vi har mange unge spillere og en god atmosfære i omklædningsrummet og det er godt for holdet. Vi nyder det når vi er ude på banen og de nye spillere er faldet godt til. Alle er klar til at vinde titler.

Jeg forestiller mig, at Xavi fortjener noget ros. Siden han kom til har han rost og forsvaret dig
- Mit forhold til Xavi er rigtig godt og specielt. Vi har det godt med hinanden. Og som jeg altid har sagt: jeg kan virkelig godt lide ham som person og som træner. Jeg har ikke haft sådan en træner siden Thomas Tuchel.

Hvad bad Xavi dig om? Husker du det?
- Xavi taler meget til mig i træningen. Han er meget opmærksom og giver mig råd så jeg kan blive endnu bedre. Det første, som Xavi fortalte mig, var, at jeg er en god spiller, men at jeg skal forbedre min mentalitet. At jeg har talent, men at jeg skal arbejde for holdet. At jeg allerede var stærk på de første meter, men jeg skal score flere mål og assistere mere.

Hvad var nøglen til at du forlængede din kontrakt?
- Xavi. Uden tvivl. Han var nøglen. Også præsidenten. Jeg taler meget med dem begge. Alle er glade nu.

Du har ikke været skadet i ni måneder. Er det kapitel endelig slut?
- Min start i Barca var meget svær. Specielt de første tre år. Så havde jeg en god kamp, og så havde jeg en dårlig kamp og selvfølgelig også med skaderne. Men sådan er livet. Jeg var 20 år da jeg kom til klubben og jeg har lært meget lige siden. Nu er jeg 25 år og jeg føler mig mere moden og rolig.

googlerek

Hvad er forklaringen på, at det går bedre nu?
- Skaderne var et resultat af, at jeg ikke arbejdede hårdt nok da jeg var 20 år. Hvis man vil være en god spiller, så skal man arbejde hårdt for det. Talent er ikke nok. Det vidste jeg ikke dengang. Men jeg kan se forskellen nu.

Gik du i panik når der opstod nye skader?
- Jeg var bange, ja. Jeg følte, at jeg kunne blive skadet på hvilket som helst tidspunkt. Alt ændrede sig dog da Koeman kom til.

Hvad har ændret i din dagligdag siden da?
- Jeg har en fysisk træner. Jeg arbejder hver morgen og jeg laver øvelser efter træning for at forstærke mine muskler. Vi har nogle gode trænere i Barca.

Vil du sige, at folk omkring dig har været unfair? Pressen m.v.?
- Det vil jeg ikke sige noget til. Kritik eller dårligt behandlet - jeg fokuserer bare på at præstere godt på banen. Kritik er en del af livet. Man kan aldrig tilfredsstille alle.

Hvordan er Dembélé i omklædningsrummet? Vi hører, at du elsker ballade
- Jeg er en rolig fyr, som elsker at joke rundt. Ja, jeg elsker små 'pranks', men jeg er slet ikke den værste i omklædningsrummet. Der er mange, som er værre end mig (griner). Men det skaber en god stemning.

Hvad laver du typisk i din fritid?
- Jeg bruger meget tid derhjemme. Jeg ser fodbold - specielt Rennes følger jeg meget. Premier League og La Liga. Jeg ser mine egne kampe når vi skal analysere kampe med træneren. Jeg elsker at se fodbold. Jeg spiller padel tennis med mine kammerater og ellers elsker jeg at være ude i byen - jeg elsker Barcelona. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Stort interview med Ousmane Dembélé

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder