Annonce


Annonce

Mest læste denne uge

Annonce

Ter Stegen og Tyskland delte 3-3 med England

Landskampe - 27. september 2022




Marc-André ter Stegen har nu stået to kampe i træk for Tyskland og i går skulle han på Wembley forsøge at lukke ned for England. Det gik egentlig meget godt indtil England på ganske få minutter scorede tre gange. Kampen sluttede 3-3 efter at der ellers stod 0-2 på måltavlen undervejs.

Der kom ingen mål i første halvleg, hvor Ter Stegen dog sørgede for en vigtig redning mod Raheem Sterling. Den tyske keeper viste tegn på sin klasse og det fik han også brug for senere. I starten af anden halvleg kunne Gundogan sikkert bringe Tyskland i front på et straffespark. Tyskerne fik tilkendt det efter at Harry Maguire smed bolden væk og derefter begik straffespark.

Et kvarter senere sendte Havertz bolden op i målhjørnet til 0-2 og igen var Harry Maguire, da han driblede rundt oppe på Tysklands banehalvdel og mistede bolden. Selvom han nåede ned i sit felt igen, var han for passiv i presset inden at Haverts sendte bolden i mål.



England lignede et hold, som ikke kunne komme tilbage, men pludselig fik de tur i den. Luke Shaw scorede efter 72 minutter, da hans forsøg ellers blev bremset af en fremstormende Ter Stegen, men bolden nåede lige præcis at krydse stregen før den blev sparket væk. Bare tre minutter senere tog Saka affære med et skærende løb før han lagde bolden af til Mount, der overraskende valgte at sparke første gang og så kunne Ter Stegen ikke nå ud til bolden. 2-2.

Bare 11 minutter efter Englands første mål blev de tilkendt et straffespark, som Kane scorede på. Ter Stegen hoppede ellers til den rigtige side, men Kane lagde bolden højt i målet og således stod der 3-2 til England med syv minutter igen. Men få minutter efter droppede Nick Pope i England-målet og gav en retur til Havertz, som sikkert trillede bolden i mål og så sluttede kampen 3-3.

Ter Stegen stod for fem redninger, 39 afleveringer og 11/16 lange afleveringer. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Ter Stegen og Tyskland delte 3-3 med England

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder