Annonce


Annonce

Annonce

Overblik: Disse spillere er utilfreds med Xavi

Nyheder - 17. januar 2024




FC Barcelona-journalisten Pol Ballús fra The Athletic har netop breaket nogle store nyheder fra FC Barcelona et døgn før kampen mod Salamanca i Copa del Rey, hvor Barca er storfavorit, men hvor man på forhånd næppe kan være sikker på en sejr taget catalanernes spil i betragtning.

I løbet af de seneste uger har der været tale om, at nogle af de tungere spillere i truppen har været utilfredse med Xavi og uenig i hans tilgang til kampene. Nu kan Pol Ballús fortælle mere og sætte navn og grund til hvorfor spillerne er utilfredse. Èn af dem nævnes at være Andreas Christensen. Vi har her samlet spillernes utilfredshed.

Pedri
Midtbanespilleren har døjet med mange skader og misset rigtig mange kampe heraf. Han var skuffet over Xavi i sidste sæson da han følte, at Xavi skyndte ham tilbage fra en skade mens han ikke var helt klar. Det resulterede i en ny, større skade hvilket har præget Pedri over en længere periode.

Ferran Torres
Ferran Torres har tydeligt ændret sin mentalitet og tilgang til spillet. Han var under et gevaldigt pres i sommers, men da det endte med, at han blev i Barca, så tog han sagen i egen hånd og kæmpede sin vej tilbage ind i varmen hos Xavi. Men han har ikke tilgivet Xavi for showet i sommers. Han var nemlig på Barcas transferliste hele sommeren uden at hverken Xavi eller nogen fra klubben bad ham finde en ny klub - eller at han var på listen. Det samme var tilfældet med Ansu Fati og Eric Garcia.

Jules Koundé
I starten af sæsonen gjorde Koundé det klokkeklart for Xavi, at han ikke bryder sig om at spille højreback. Det betød, at Xavi brugte Araujo mere som højreback, men også Araujo brokkede sig over det. De to skifter fortsat med at spille højreback og de begge er frustrerede hver gang, at Xavi tildeler dem opgaven, selvom de ruller ærmerne op og kæmper for klubben. De vil spille deres normale plads, hvor de føler sig bedst - i det centrale forsvar.

Andreas Christensen
Danske Christensen er irriteret over, at han altid er den første spiller til at blive smidt af holdet når alle spillerne er fit. Han mener selv, at han har vist sig god nok til start 11'eren, men hver gang, at Xavi har alle mand klar, så er Christensen den første til at ryge af holdet og det har irriteret ham længe.

Robert Lewandowski
Den polske angriber føler, at hans position og hans forhold til Xavi har ændret sig gevaldigt henover de seneste par uger. Han har ikke ramt målet særlig ofte og er typisk en af de mest kritiserede spillere efter Barcas kampe, men han mærker ikke støtten fra Xavi eller klubben. Flere bestyrelsesmedlemmer har givet udtryk for deres frustration over Lewandowskis skarphed foran målet. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Overblik: Disse spillere er utilfreds med Xavi

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder