I går kunne avisen Sport helt eksklusivt rapportere, at Luis Suárez i dag skulle undersøges i Barcelona for at finde ud af om han skulle opereres. I dag er der kommet en officiel bekræftelse fra FC Barcelona og som forventet skal angriberen under kniven.
- Luis Suárez skal opereres søndag. Den uruguayanske angriber bliver opereres af Dr. Ramon Cugat i højre knæ for en meniskskade, skriver FC Barcelona på sin officielle hjemmeside lørdag og følger op:
- Når operationen er gennemført vil klubben komme med en opdatering.
Således må man altså vente til i morgen efter operationen før man helt præcis ved hvornår Suárez er tilbage. Han forventes at være ude i adskillige uger - op til to måneder - før han kan vende tilbage og i mellem tiden skal Valverde tænke i alternativer, da Suárez med afstand er fast mand oppe på toppen af Barcas angreb.
Barca møder Granada, Valencia, Levante, Real Betis, Getafe, Eibar, Napoli, Real Madrid og Real Sociedad i de kommende to måneder. Først i morgen ved man nogenlunde hvornår Suárez kan ventes at være tilbage. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder