Annonce


Annonce

Annonce

Madrilensk journalist kritiserer Setién

Nyheder - 1. juni 2020




Det er kun ganske få dage siden, at Barcas cheftræner Quique Setién fortalte sin mening om muligheden for at skifte fem spillere ud i løbet af en kamp. Det giver umiddelbart god mening, da spillerne slet ikke er i form på grund af coronapausen, men Setién glæder sig ikke over det.

Setién var ganske klar i spyttet da han forklarede, at Barca typisk afgører kampe i de sidste minutter på grund af den måde, som de spiller på. Derfor vil det næppe være til en catalansk fordel, at modstanderen kan skifte friske spillere ind. Men spørger man Marca-journalisten Luis Rojo, så er det udelukkende brok fra Setiéns side.

- Af og til får man fornemmelsen af, at Setién glemmer, at han er træner for Barca og at han har verdens dyreste trup, skriver Luis Rojo i sin klumme og følger op:

- Barcelonas fjerde og femte indskiftning er også en frisk en af slagsen og typisk med langt mere kvalitet end samtlige spillere fra modstanderholdet. For at give eksempel: Barcelonas næste kamp er mod Mallorca og i forhold til minutter spillet i denne sæson af de spillere, som rent hypotetisk ville være deres fjerde og femte udskiftning, er Alejandro Pozo og Xisco Campos.



- Den ene er 21 år gammel og har en markedsværdi på fem millioner euro. Den anden er 38 år.

- Kigger man på Barcas trup, så ville det være Rakitic og Vidal. Den ene er VM-sølvvinder og har vundet alt med Barca mens Vidal har løftet otte mesterskaber i træk. Begge har en markedsværdi på omkring 30 millioner euro.

- Brokker Setién sig virkelig over dette?

Luis Rojo gider bestemt ikke høre på brok fra Setién og spørgsmålet er om Setiéns og hans trænerteam kan udnytte, at man også selv må bruge op til fem indskiftere i løbet af en kamp startende fra den 13. juni hvor man møder Mallorca på udebane.

Hvad mener du?
Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Madrilensk journalist kritiserer Setién

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder