Annonce


Annonce

Mest læste denne uge

Annonce

Udskældt Roberto: Jeg har det svært mentalt

Nyheder - 15. maj 2021




Sergi Roberto var på den lyserøde sky efter sit mål for Barca mod PSG i Champions League, som sikrede Barca en sejr på 6-1 og dermed billetten videre efter at have tabt den første kamp med 4-0. Siden er det dog ikke gået som forventet og i dag gennemlever han utvivlsomt den sværeste tid i sin karriere.

Han har været utrolig udskældt i denne sæson, hvor fans nærmest har krævet hans afsked. Når han har startet ude har Sergino Dest haft svært ved at levere en solid præstation og desuden har Mingueza i nogle tilfælde figureret i højre side, hvor han helt tydeligt er faldet i niveau som sæsonen er skredet frem.

Derfor har Roberto fået nok med spilletid, men mange er uforstående over for at han efter sin længerevarende skade kom direkte ind i startopstillingen og efter kampen mod Levante, hvor han kom ind fra bænken og så skidt ud ved det værternes første mål, væltede kritikken ned på ham atter engang.

Han har siden været på sociale medier med en besked, hvor han fortæller, at han har det svært rent fysisk og mentalt.

- Når tingene går dårligt, så er det tid til at rejse sig og gøre alt, hvad man kan for at ændre det. Jeg gennemlever en vanskelig tid rent fysisk og mentalt, men jeg er overbevist om, at alt det gode nok skal komme ved at arbejde og være positiv. Tak for alle de opmuntrende beskeder, skriver Roberto blandt andet i sit opslag.

Når han taler om den fysiske del er det skaderne, som han påpeger. Han har netop haft en længerevarende skade og i opgøret mod Levante blev han igen skadet og han vurderes ikke klar nok til at komme i kamp igen i denne sæson, hvor der da også kun resterer to kampe.

Sergi Roberto er en af holdets fire kaptajner og han har derfor et stort ansvar på sine skuldre, men ved at dele sin besked for offentligheden kan man være sikker på, at han ikke har smidt håndklædet i ringen og at han er klar til at komme endnu stærkere tilbage næste sæson. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Udskældt Roberto: Jeg har det svært mentalt

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder