I starten af denne uge kom historien om Neymars exit ud, da programet La Portería på Betevé kunne berette, at Neymar var nået til enighed med PSG om at forlade klubben for 200 millioner euro til sommer. Den aftale skyder medie Telefoot dog ned.
Neymar har modtaget ekstremt meget kritik for sit spil mod Liverpool i midtugens store Champions League-brag. Han lå ofte i jorden og det var ikke noget, som folket ude fra kunne lide at se - heller ej Liverpool-træner Jürgen Klopp. Men ikke desto mindre fortsætter historierne om hans fremtid.
Telefoot beretter, at Neymar ikke har lavet en aftale med PSG om at han kan skifte til sommer. Der er heller ingen klausul der siger, at han kan forlade klubben for 200 millioner euro. Slutteligt har FC Barcelona ingen ret til at være første klub til at byde på ham.
Neymar skulle angiveligt mangle glæde og storhed i PSG og mens FC Barcelona flere gange har ladet døren stå åben for et skifte, så virker den operation dog rigtig svær, da der er mange penge involveret.
Neymar kan lige nå at se FC Barcelonas kamp mod Villarreal i aften klokken 18.30 før han selv skal på banen for PSG klokken 21.00 ude mod Bordeaux.