Annonce


Annonce

Mest læste denne uge

Annonce

Medie: Barca sælger alligevel Munir El Haddadi

Transfermarked - 1. august 2018




Munir El Haddadi har været på lån hos både Valencia og Alavés men er nu tilbage i FC Barcelona, hvor der i lang tid var positive meldinger omkring angriberen. FC Barcelona skulle angiveligt stå klar til at forlænge med Munir, men nu melder mediet Sport, at man har fået et tilbud, som er for godt til at ignorere.

En forlængelse på hele fem år kunne Munir se frem til, men nu skal der i stedet forhandles. Det er Sevilla, som er inde i billedet og som har forsøgt at kapre to Barca-spillere. Det er ingen hemmelighed, at FC Barcelona har forhandlet med Sevilla og Aleix Vidal, og Vidal er da også rigtig tæt på at kunne kalde sig Sevilla-spiller igen, men midt i forhandlingerne har Sevilla øget buddet hvis Barcelona smider Munir med i handlen.

Angiveligt er buddet så højt for de to spillere, at Barcelona ikke vil afslå. Til gengæld har klubben fortalt Munir, at han står med valget, men at klubben gerne ser han skifter til Sevilla, da buddet er meget højt. For Vidal alene fortæller adskillige spanske medier, at buddet lyder på ni millioner euro svarende til godt 67 millioner danske kroner.

Munir spillede 45 kampe og scorede 10 mål for Barcelona over tre sæsoner før han blev udlejet til Valencia. Her spillede han 36 kampe med syv mål til følge - blandt andet et mod Barcelona på Mestalla. Hos Alavés blev det til 36 kampe og 14 mål hvilket gjorde ham til klubbens topscorer. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Medie: Barca sælger alligevel Munir El Haddadi

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder