Annonce


Annonce

Annonce

Valverde til Munir: Du får ikke mere spilletid

Nyheder - 8. januar 2019




Munir El Haddadi har med stor sandsynlighed spillet sin sidste kamp for FC Barcelona. Han kom ikke i spil i weekenden og inden kampen mod Getafe fik han klar besked af Ernesto Valverde - en besked, som han nok havde set komme.

For få dage siden meddelte Munir således til ledelsen, at han ikke har tænkt sig at forlænge sin kontrakt, selvom klubben to gange har henvendt sig med et kontraktudspil. Munir er klar til at skifte klub i jagten på mere spilletid - og netop fordi han vil videre, får han ikke mere spilletid.

Inden kampen mod Getafe kunne Valverde fortælle Munir, at den sportslige ledelse havde forklaret træneren om Munirs ønske, og derfor kommer han ikke til at få mere spilletid. Der er endda historier om, at klubben kan finde på at rive Munirs kontrakt i stykker for at åbne op for et spillerindkøb i januar. Det er dog ikke bekræftet.

Det bliver derfor spændende at se, hvad Ernesto Valverde gør, hvis Luis Suárez skulle gå hen og blive ukampdygtig. Det er kun Munir, som kan betegnes som en spidsangriber. I dette tilfælde må man formode, at Valverde finder på en alternativ startopstilling - eksempelvis med Messi som spidsangriber på papiret, men med en hængende rolle, som kunne give Dembélé og Coutinho frihed til at trække ind i banen. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Valverde til Munir: Du får ikke mere spilletid

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder