Det har varet længe. Men ventetiden er endelig forbi. Jordi Alba og FC Barcelona er nået til enighed om en længere kontraktforlængelse således den lynhurtige venstreback nu er at finde i klubben frem til 2024. Det meddeler FC Barcelona i dag.
Hans frikøbsklausul er sat til 500 millioner euro svarende til 3,7 milliarder kroner. I løbet af de kommende dage vil klubben offentligt melde ud, hvornår kontrakten underskrives. Det er rigtig gode nyheder for Alba, klubben og tilhængerne, da han med tiden er blevet endnu bedre og aldrig har lagt skjul på, at han elsker at være i klubben.