Annonce


Annonce

Annonce

Ronald Araujo: Der var straffespark

El Clasico - 29. oktober 2023




Ronald Araujo var med fra start, da FC Barcelona i går tog imod Real Madrid på Montjuic. Første halvleg var meget god for Barca, som fik lukket Real Madrid ned således at madrilenerne ikke kom til nogen store chancer. Tilmed fik Gündogan scoret så der stod 1-0 ved pausen. Og det kunne have været bedre.

I sidste øjeblik af første halvleg fik Barca et hjørnespark, som blev slået ind i området omkring Ronald Araujo. Her ville Araujo hoppe op for at heade bolden mod mål, men Tchouameni brugte begge hænder til at holde Araujo nede og begik et klart straffespark. Efter opgøret var Araujo uforstående over for dommerne og hvorfor situationen ikke blev set an.

- Jeg mener, at det var et straffespark. Jeg ville op og heade til bolden, men han holdt mig nede. Hvis han ikke havde gjort det, så kunne jeg have scoret. Dommeren kunne i det mindste have set situationen. Det er hans beslutning og vi må bare fortsætte, men det er ærligt, da det kunne have ændret kampen fuldstændig, forklarede Ronald Araujo, som også kom ind på situationen omkring Camavinga.

- I situationen med Camavinga kom jeg foran ham og der er selvfølgelig ingenting. Jeg er meget vred over nederlaget. Vi mistede kontrollen i anden halvleg og når der er plads, så er Real Madrid et godt hold. I første halvleg havde vi mere kontrol og vi kunne og skulle have scoret det andet mål.

Barca blev den store taber i denne spillerunde øverst i La Liga og kan nu se frem til endnu en svær kamp, når de møder Real Sociedad i Baskerlandet. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Ronald Araujo: Der var straffespark

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder